Nye Optagelser på vinyl
Auditorium udgav mandag 13. august Nikolaj Nørlunds Nye Optagelser på dobbelt vinyl.
Den kan købes her via Bandcamp:
<a href=”http://norlund.bandcamp.com/album/nye-optagelser” mce_href=”http://norlund.bandcamp.com/album/nye-optagelser”>Nye Optagelser by Nikolaj Nørlund</a>
Det er i år 15 år siden at Nørlund udsendte sit første solo-album med egne danske tekster, og det har Auditorium valgt at markere ved at udsende Nye Optagelser i en remasteret version på vinyl på licens fra Sony/Columbia, som udgav albummet i sin tid. Det er første gang at Nye Optagelser komme til at foreligge på vinyl.
Nye Optagelser udkom i oktober 1997, og det skulle vise at blive et meget vigtigt album for Nørlunds karriere og måske også for den dansksprogede rock i almindelighed. Albummet blev indspillet i de herostratisk berømte Sweet Silence studier på Strandlodsvej på Amager i samarbejde med metallica-producer Flemming Rasmussen.
Gennemgående musikere på det 14-numre lange album er Piet Breinholm Bendtsen (slagtøj)
og Hans Holten Hansen (bas), og de er blevet enige med Nørlund om at spille en INTIMKONCERT med sange fra Nye Optagelser.
Det sker lørdag 18. august kl. 15.30 på Søfortet Trekroner i Københavns Havn. Billetter inkl. direkte bådtransport til øen kan købes her.

