Så nærmer Kom Med Et Bud-turen sig sin sidste weekend. Det bliver fredag på Louisiana Lounge i Humlebæk og lørdag på Mungo Park Teateret i Allerød.
På Louisiana går det løs allerede kl. 19 og i den fantastiske sal i Allerød er det kl. 20 (Mungo har lavet en konkurrence om nogle billetter her).
Det har været en fantastisk tur (her er hvad Soundvenue skrev). Kom og vær med, som de siger.
Turen er i fuld gang, men Nørlund har alligevel fundet tid til at besøge Lorry Lounge, hvor han synger To Lys På Et Bord og taler om løst og fast. Se det her.
Kom Med Et Bud udkom 1. januar kl. 00.00. EP’en er tilgængelig via vor egen bandcamp, iTunes, TDC Play og andre digitale musiksites.
Lyt til titeltracket på Soundcloud lige her.
Og der er også blevet skrevet om skidtet, bla. i Berlingeren og GAFFA.
Nørlund har en ny ep og en længere solo-tur til februar klar. EP’en hedder Kom Med Et Bud og den udkommer digitalt 1. januar 2011. Men allerede nu er det muligt at erhverve sig et link, da man får det udleveret gratis, hvis man køber en billet til en af koncerterne i februar. Intet mindre. Kom Med Et Bud byder på seks sange fra det store danske pop-katalog, som Nørlund fortolker helt alene med en guitar. Tracklisten lyder: Smilende Susie, Rør Ved Mig, Slentre Gennem Regn, Ensomhedens Gade #9, Åh, Babe, Kom Med Et Bud, To Lys På Et Bord.
Det bliver på Husets teater på Halmtorvet, at Nørlund sammen med Christian Hjelm fra Figurines stiller op til fælles show.
Det sker fredag 10/12 kl. 2200
Fra Danske Hjerter udkom mandag 15. november på CD og digitalt. Albummet er produceret af Nikolaj Nørlund, som selv deltager i duet med Giana Factory med sangen En Helt Fantastisk Jul.
Tracklisten lyder: 1. Figurines – All I Want For Christmas Is You
2. Fallulah – Carol Of The Bells
3. Teitur -Happy Christmas (War Is Over)
4. The Blue Van – Merry Xmas Everybody
5. Coco – The Christmas Song
6. Peter Sommer – Bort Fra Døren, Hansemand
7. Sonja Richter – What Are You Doing New Years Eve
8. Kirsten Og Marie – Little Drummer Boy
9. The Kissaway Trail – Last Christmas
10 Jacob Bellens – You’re Nobody Till Somebody Loves You
11. TheFireflies – Christmas (Baby, Please Come Home)
12. Nørlund/Giana Factory – En Helt Fantastisk Jul
Nørlund spiller solo til Meyers picnic 25. august i Landbohøjskolens Have på Frederiksberg, hvor der fri entré. Han optræder desuden onsdag 8. september på Meyers Deli til “samtalekøkken”, hvor han også blir interviewet live af Meyer himself. Der er kun få billetter tilbage til arrangementet. Se turlisten for info.
Nørlund spiller torsdag aften på ATLAS i forbindelse med Århus Jazzfestival. Det er det store orkester med Jakob Høyer og Silas Hagmann på trommer, Anders Christiensen på bas, Jacob Bellens på keys og kor og Nørlund på sang og guitar.
Og så der to pladser på gæstelisten til den der kan genkende ovenstående citat! Skriv jeres bud i gæstebogen.
Sommerens eneste koncert i København med Nikolaj Nørlund og band er blevet flyttet til spillestedet Bremen efter Pumpehusets sørgelige konkurs. Kim LAS er support.
Det er efterhånden en fast tradition at Nørlund spiller på Copenhagen Jazzfestival og i år er ingen undtagelse. Nørlund har optrådt solo, med band, med The Rhonda Harris på Jazzfestivalen i løbet af de seneste 4-5 år på venues som Glassalen, Pumpehuset, flydescenen ved Islands Brygge. Koncerten i år, som finder sted tirsdag 6. juli, er Nørlunds første siden triumfen i Store Vega i januar i forbindelse med Navnløs vs Tid Og Sted-turen. Det giver Nørlund mulighed for blandt andet at præsentere materialet fra ep’en PLAN A, som udkom for nylig, og derfor stiller han op med to trommeslagere og det giver følgende killer-line-up:
Adrian Nielsen (The Raveonettes, Mellemblond) trommer
Silas Hagemann (Howl Baby Howl, Kira) trommer
Jacob Bellens (I Got You On Tape, Murder) keys+vokal
Anders Christensen (ex-Raveonettes, Savage Rose, The Rhonda Harris) bas
Nikolaj Nørlund vokal og diverse guitarer
Support denne aften bliver Kim LAS, som for nylig genudgav sit album Shackles of Amusement med en række nyfortolkninger ved bl.a. Choirs Of Young Believers, I Got You On Tape. LAS har tidligere spillet med Money Your Love, Dit Nye Band og Den Fri.
Billetter købt i forslag til Pumpehuset vil være gyldige på Bremen 6. juli.